Ny forskning fremhæver klinikernes etiske ansvar for at støtte patienter, der vælger at reducere eller ophøre med antipsykotisk medicin.

Af Richard Sears – 6. august fra Mad in America

En ny undersøgelse offentliggjort i Psychiatric Rehabilitation Journal udforsker etikken omkring reduktion og seponering af antipsykotisk medicin.

Ifølge forfatterne er det i overensstemmelse med de fire centrale biomedicinske etiske principper om autonomi, retfærdighed, nonmaleficence og beneficence at give brugerne mulighed for at reducere eller ophøre med antipsykotisk medicin.

Det skriver forfatterne:

“Klinikere har et ansvar for at afbalancere de fire centrale etiske principper efter bedste evne, når de støtter en person i deres recovery-rejse. At udforske, afprøve og støtte en reduktion af den antipsykotiske dosis kan være en del af denne proces, hvis det er patientens valg.”

Analysen, der ledes af Kelly Allott fra University of Melbourne, argumenterer for, at hjælp til reduktion og seponering af antipsykotisk medicin falder ind under principperne om autonomi og retfærdighed, mens deling af opdateret evidens om dosisreduktion og seponering, fremme af fælles beslutningstagning, langsom nedtrapning, omhyggelig overvågning og tilvejebringelse af den nødvendige psykosociale støtte falder ind under nonmaleficence og beneficence.

Undersøgelsen udfordrer det fremherskende fokus på tilbagefaldsforebyggelse i antipsykotisk behandling og fremhæver de ofte oversete fordele ved dosisreduktion, såsom forbedret kognitiv funktion og generel livskvalitet. Da 70 % af patienterne ønsker at holde op med at tage antipsykotisk medicin, understreger forfatterne klinikernes etiske ansvar for at støtte informerede og patientdrevne beslutninger. De argumenterer for, at langsom nedtrapning og omhyggelig overvågning kan mindske risici og sikre, at principperne om nonmaleficence og beneficence opretholdes.