Power Threat Meaning Framework (PTMF) nu på dansk

0
Power Threat Meaning Framework (PTMF) nu på dansk

PTMF er oprindeligt udviklet af en gruppe under den britiske psykologforening som et alternativ til den traditionelle psykiatriske diagnose. PTMF tilbyder en psykologisk formulering, der undersøger sammenhængen mellem det, mennesker har været udsat for, de magtforhold og trusler, de har mødt, hvilken betydning det har fået, og hvordan de har forsøgt at håndtere det. 

Vi har på Mad in Denmark tidligere omtalt PTMF, bl.a. i artiklen ’Håbefulde praksisser i dialog’, som også omhandlede Åben Dialog og Recovery Kapital, se Håbefulde praksisser i dialog | Mad In Denmark

Nu er teksten ’The Overview’ blevet oversat til dansk og har fået titlen ’Magt Trussel Mening Forståelsesrammen – Overblik’. Oversættelsen ligger, sammen med andre oversættelser, på den britiske psykologforenings hjemmeside, hvor den kan downloades fra: 

https://www.bps.org.uk/member-networks/division-clinical-psychology/power-threat-meaning-framework

Den danske gruppe bag oversættelsen håber, at den kan bidrage til en bredere faglig samtale om sammenhængene mellem psykisk lidelse, livserfaringer, magtforhold og de måder, mennesker forsøger at håndtere belastninger på. En samtale, hvor både faglig viden og mennesker med levede erfaringer får plads, og hvor forståelsesrammens muligheder og begrænsninger kan undersøges med åbenhed og nysgerrighed.

For at fejre den danske oversættelse inviteres den 28. oktober kl.17.00 til reception hos Dansk Psykolog Forening i København, hvor Lucy Johnstone, en af PTMFs oprindelige forfattere, deltager online fra Storbritannien. 

Alle er velkomne, men man skal tilmelde sig på dette link: Tilmelding til reception for lancering af oversættelse af PTMF Overview

No posts to display

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here