
Mad in Denmark ønsker at starte 2024 med at ønske alle et rigtig godt nytår ved at dele denne meget vigtige og opløftende video. Det er meget sjældent, at der er kritiske røster til stede fra det psykiatriske etablissement. Det er endnu sjældnere at høre en psykiater dele sine personlige historier om at have været i psykiatrien. Men her har vi begge dele i én!
Helene Speyer, Clinical Associate Professor og speciallæge i psykiatri, seniorforsker hos region Hovedstadens Psykiatri, deler for første gang sin personlige historie om, hvordan hun som 13-årig havde en alvorlig psykisk krise og mødte en ikke-diagnostisk tilgang til sin lidelse, hvilket resulterede i, at hun fik en karriere i psykiatrien i stedet for, hvad der højst sandsynligt ville have været en karriere som psykiatrisk patient. Senere som voksen var hun patient i det psykiatriske system og indså, at der var noget helt galt med denne form for hjælp.
Helene deler i denne video udover sin personlige historie, behovet for et paradigmeskift i psykiatrien og hun gøre dette fra den professionelles og den overlevendes perspektiv – en rig og kraftfuld kombination.
Godt nytår, og må denne video være et tegn på, hvad vi kan håbe på inden for mental sundhed og psykiatri i 2024!
Hvor er du en klog kvinde —TAK!!