Digt af My Karla Sommer

1
Digt af My Karla Sommer

Be-boerne på et bosted

Om akt-indsigt i deres liv

Uden professionelles indblanding

Og journalnotater om hvad de vurderer er udfordringerne i disse menneskers liv

Dem de altid påstår at ville hjælpe

Dem de altid påstår at hjælpe

Trods hjælpen slet ikke altid giver mening

For os der egentlig har brug for hjælp

For os der er defineret som de psykisk syge

Pænt omskrevet til psykisk sårbare

“Vi bruger ikke ordet syge”, siger de

Nej måske ikke direkte

Men ind-direkte gør I uanset

Som subtil definitionsmagt

Der fastholder mennesker i (faktisk mere syge) rammer (end naturlige)

Behandlingsrammer der skulle ramme ind

Men som i stedet fængsler

De af os

Hvor behandlingsrammerne rammer så rammende ved siden af

At vi ikke kan leve som dem vi egentlig er

Ikke få hjælp til det heller

Og samtidig skrives der i journalen om os uden om os

At vi er de syge, nå nej, de psykisk sårbare

Der ikke passer ind

Men hvis vi fortsat skulle kunne passe ind

Skulle vi indordne os i det der fortsat definerer os

som noget de professionelle mener at have patent på

Psykisk sårbare

Stempel

Stigma

Der aldrig kommer videre

For vi forbliver fængslet

I behandlingsrammerne de i rammende alvor fortsat mener er bedst for os

“Og vi ser jer som mennesker, ikke diagnoser” siger de også

“Okay” siger jeg

For hvorfor er det at når jeg viser mig som det menneske jeg er

Bag medicin og definitionsmagt

Professionelles behandlingsmæssige skøn og vurderinger

Bag såkaldt psykisk sårbarhed

Og rejser mig i min fulde kraft

Med min følsomhed intakt

Og sundt indefra mig

Kritisk stiller spørgsmål ved den hjælp de fortsat mener at vide er den bedste for mig

Trods Alt i mig reagerede med mistrivsel

På netop den hjælp

At jeg på ingen måder modtages som det menneske?

Men i stedet igen reduceres til en psykisk sårbar

Der nok reagerer på den manglende medicin i mit blod?

Medicinen var det ikke den jeg fik pga. diagnosen?

Som I samtidig sagde I ikke ser

I ser jo mennesket

Gør I nu virkelig også det?

NEJ, det gør I ikke

Og det gjorde I ikke

I ser os som psykisk sårbare

Faktisk som psykisk syge

Der kan hævde jer i jeres egen magtposition

I ved det bare ikke

Som jeg oplever det

Min psykisk styrke blev for stærk

Og krængede sig selv ud af psykisk sårbarheds-definitionen

Den I forsøgte at fastholde mig i

Husker I det?

Nej I mente jo at hjælpe mig

Og kunne på ingen måder se jeres egen andel

Måske fordi det gjorde for ondt

At miste magtposition?

Igennem min tagen magten tilbage i mit eget liv?

Blev jeg en trussel?

Tænker jeg nogengange på

Hvad ved jeg

Det er udelukkende skøn

Og jeg ved om nogen at jeg har ingen ret til at dømme

Vurdere

Konkludere

Tolke

At jeg ved bedst på andres vegne

Jeg ved bare at jeg følte mig dømt

Fejldømt af jer

Igennem jeres såkaldte hjælp og rammer

Jeres skøn

Vurderinger

Konkluderinger

Tolkninger

Og jeres viden bedst på mine vegne

Definitionsmagt når den er værst

Men også legal

Nærmest normal

I et sådant behandlingsregi

Det er den der definerer rammerne

Behandlingsrammerne

Væggene i vores hjem

Bosted

Da jeg blev menneske

Rejste mig som menneske

Blev jeg ikke længere behandlet

Ordentligt

Selvom det var den behandling jeg allermest havde brug for

Jeg er i dag glad for jeg fik hjælp til at komme væk

Og for at den hjælp jeg får nu

Ikke fastholder mig

Men i stedet netop styrker mig

I at være menneske

Det menneske jeg er

Bag alle mine uendeligt mange, definerede, psykiatriske patientroller

Psykisk syg

Psykisk sårbar (det er stadig pænest, og mest til at rumme for almen befolkningen, at kalde psykisk sygdom for det, har jeg hørt)

Diagnoser

Indlagt

Udsat

Indsat

Udstødt

Beboer på Bosted

Men hvor hørte Jeg egentlig Hjemme?

Ingen steder

Hjemløs

Vildfaren

Og jeg tror vi er mange

Der farer vild i psykiatri og behandlingsrammer

Vores menneske-sjæl får ikke hjælp

Men bliver blot mere og mere såret

Behandlingen bliver at forbinde os i en forbinding af falsk identitet

Psykiatrisk patient

Beboer på et bosted

Og det var så det liv

For nogen er det sådan det så skal være

Det var det ikke længere for mig!

Og de her ord er blot en enkelt side i aktindsigten i mit liv

Som tidligere beboer på et bosted

Vidnesbyrd

Et journalnotat

Om I vil

Skrevet kun af Mig.

Copyright © My Carla Sommer

No posts to display

1 COMMENT

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here