Dette er en fremragende førstepersonsberetning fra Outsideren, som vi gerne vil sætte fokus på.
“Da jeg kommer ud til akutmodtagelsen er jeg stadig i granatchok. Jeg er totalt angst, og jeg aner ikke, hvad der sker. Det, jeg husker bedst fra de første møder, er, at de ikke tror på, hvad jeg siger. De siger direkte til mig, at min historie ikke hænger sammen, som om det var noget, jeg fandt på. Det var ikke bare turen til Peru, det er også min uddannelses- og karrierebaggrund. Mistroen gentog sig til de første møder med psykiateren. De blev ved med at tro, at det var noget, jeg fandt på. Min tid som stjernekok, min uddannelse, min PET-clearing for at kunne tage på kampopgaver i søværnet, at jeg havde lavet velgørenhedsarbejde i Indien og meget mere, alt det sagde de direkte, at det ikke kunne passe.”
Du kan læse hele beretningen HER