Børn med psykiatriske diagnoser
I den kommende tid sætter vi på Mad in Denmark spot på en af tidens ulykkelige trends: psykiatrisk diagnosticering af børn. Der er for tiden et kæmpe boom i børn som diagnosticeres inden for autismespektret samt med de såkaldte ”opmærksomhedsforstyrrelser”, ADHD og ADD. Vi har sat os for at formidle eksisterende viden, der problematiserer såvel forståelse som behandling, baseret på forskning på området. Viden som desværre langt fra altid præsenteres for desperate forældre som søger hjælp. Men samtidig vil vi også opsøge alternative forståelser og opfordre til at erfaringseksperter, forældre, professionelle og forskere bidrager med viden gennem indlæg og artikler.
Vi ved at mange sætter pris på diagnoserne og giver gerne plads til udfoldelser af hvordan det at få en diagnose – eller for den sags skyld forstå sig selv som ”neurodivergent” – kan bidrage positivt til identitet, udvikling og muligheder for at få hjælp og støtte.
Vi starter vores tema med det, som vi kender mest til eksisterende viden om, nemlig ADHD og ADD. På sigt håber vi at folde temaet ud og finde bidragydere, som vil supplere med viden om den voksende brug af autismediagnoser og andre lignende tendenser.
Medicinering af ADHD
Da ”Den Psykiatriske Epidemi” udkom på dansk i 2013, var diagnosticeringen af børn allerede stigende, og det er kun blevet værre. I bogen gennemgår den amerikanske videnskabsjournalist og stifter af Mad in America, Robert Whitaker, mysteriet: Hvorfor er antallet af invaliderede, psykisk syge mennesker eksploderet i den vestlige verden i samme periode, som de nyere psykofarmaka er kommet på markedet?
Bogen gennemgår en lang række af psykiatriske diagnoser og har et selvstændigt kapitel om at ”Epidemien spreder sig til børn” (kap. 11). Med tilladelse fra PsykoVision, som har udgivet bogen på dansk, bringer vi her et uddrag af dette kapitel, der gennemgår ADHD-diagnosens historie samt undersøgelserne af virkningen af medicinering med stimulanser (fx Ritalin) mod ADHD. Det er skræmmende, men vigtig læsning.
———————————————-
Hvad er egentlig ADHD?
Af Jonas Vennicke Ditlevsen
ADHD diagnosticeres som aldrig før i Danmark. På 10 år er antallet af diagnoser steget 12% hos børn, og det er tredoblet hos unge voksne [1]. Men hvad er egentlig ADHD? Er det en neuropsykiatrisk udviklingsforstyrrelse, hvor hjernen udvikler sig fejlagtigt i forhold til sund, normal udvikling, hvilket skaber udfordringer og problemer i livet?
Det er hvert fald den forståelse, der har vundet indpas, og som blandt andet støttes af WHO, som er ansvarlig for diagnosesystemet ICD, som anvendes i Danmark. [2] Det er også den forståelse, som de fleste speciallæger i psykiatri og mange interesseorganisationer bekender sig til. Der virker derfor til at være bred konsensus om, at den såkaldte ”ADHD-hjerne” er et faktum. Men konsensus har før taget fejl. Engang var det konsensus blandt eksperter, at Jorden var flad. Indtil 1970’erne var det faglig konsensus, at homoseksualitet skulle anses for psykisk sygdom. Måske er det på tide at overveje, om vi er på rette spor, når vi diagnosticerer børn og voksne med ADHD og derfor giver dem centralstimulanser. Det er måske på tide at overveje, om systemisk konsensus endnu engang er på vildspor.
ADHD stilles, som alle psykiatriske diagnoser, kun ud fra subjektive beskrivelser og fagpersoners vurderinger af tanker, følelser, og adfærd. Har man vedvarende problemer med overblik, koncentration, stillesidning, impulsivitet og/eller planlægning, så er det i psykiatriens øjne ADHD. Der indgår ingen beskrivelser af genprøver, hjernescanninger eller biokemi i diagnosekriterierne. Hvorfor egentlig ikke, hvis nu det faktisk er en hjerneudviklingsforstyrrelse? Årsagen er, at videnskaben på intet tidspunkt har understøttet, at personer, der diagnosticeres med ADHD, har en identificerbar afvigelse i hjerne, gener eller kemi. Resultaterne af sådanne undersøgelser er alt for vage og alt for upræcise til at understøtte konklusionen, at ADHD er et veldefineret syndrom. Faktisk taler den tilgængelig forskning for det modsatte: ADHD er ikke et veldefineret syndrom. Det, som psykiatrien kalder ADHD, diagnosticeres vidt forskelligt på tværs af geografi [3], demografi [4], etnicitet [5] og socioøkonomisk status [6]. Er det sådan, at disse gruppers hjerner bare ér mere forstyrrede? Eller er det i højere grad sådan, at det, som psykiatrien kalder ADHD, ofte er en naturlig respons på en lang række forhold i livet? Det er det spørgsmål, vi bør undersøge nærmere. Det er åbenlyst, at listen over kontekstuelle faktorer, der kan forårsage det mønster i tanker, følelser og adfærd, som psykiatrien kalder ADHD, er uendeligt lang. Spørgsmålet om, hvorvidt det, som psykiatrien kalder ADHD, for nogle personer indfanger en anderledes måde at være menneske på, altså en divergens i populær diskurs, står åbent, og det bør være op til fremtidig, ikke-psykiatrisk forskning at afdække nærmere. Men der kan ikke være nogen videnskabelig tvivl om, at det, psykiatrien kalder ADHD, er en katastrofalt dårligt defineret diagnose, som fører til en lige så katastrofal overanvendelse af centralstimulanser, hvis effekt på kort sigt er ambivalent og overdrevet, hvis effekt på lang sigt er udokumenteret, og hvis skadevirkninger er utilstrækkeligt beskrevne.
- https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/behandlinger/7621-tredobling-af-antal-voksne-pa-adhd-medicin.html
- https://www.who.int/news-room/fact-sheets/detail/mental-disorders
- https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/sundhedspolitik/7840-stor-stigning-i-antallet-af-born-med-diagnoser-sadan-ser-det-ud-i-din-region.html
- https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3101894/
- https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3691530/
- https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/26266467/