Af Maryanne Demasi oversat af Peter Gøtzsche

Reanalyse af data fra lægemiddelmyndighederne viser, at selvmordsforsøg blev udelukket fra den endelige tidsskriftspublikation, og tidsskriftet har ikke rettet fejlen. 

Af Maryanne Demasi, ph.d., publiceret på Substack 10. maj 2023, oversat af Peter C Gøtzsche. Links til hjemmesider kan findes i den engelske udgave. HER

En ny analyse viser, at Fontex (generisk navn fluoxetin) er usikkert og ineffektivt til behandling af depression hos børn og unge. 

Dokumenter fra lægemiddelmyndighederne viser, at forsøgsdeltagere forsøgte at begå selvmord efter at have taget fluoxetin, men disse hændelser blev udelukket fra den tidsskriftspublikationen. 

Jeg underrettede tidsskriftet om de nye resultater, men redaktøren nægtede at rette fejlen. 

Fontex’ godkendelse 

I 2002 blev Fontex (fluoxetin), fremstillet af Eli Lilly, godkendt af den amerikanske lægemiddelstyrelse (FDA) til behandling af depression hos børn og unge baseret på data fra to kliniske forsøg. 

De to forsøg blev publiceret i fagfællebedømte tidsskrifter i 1997 (Studie 1) og 2002 (Studie 2). 

Begge publikationer anførte en lille fordel af fluoxetin i forhold til placebo hos unge mennesker med depression, og der så ikke ud til at være nogen større sikkerhedsproblemer. 

Efterfølgende blev fluoxetin et af de mest ordinerede antidepressiva til børn i alderen 0-19 år i USA og er blandt de 5 mest ordinerede antidepressiva i England. 

Restaurering af gamle forsøg 

Et initiativ kaldet Restoring Invisible and Abandoned Trials (RIAT) har gjort det muligt for forskere at “genoprette” gamle kliniske forsøgspublikationer ved at analysere dokumenter, som firmaerne har indsendt til myndighederne. 

Disse analyser har afsløret, at alvorlige medicinskader enten er underrapporteret eller helt udelukket fra medicinske tidsskrifter. 

Lægen Peter Gøtzsche og psykiateren David Healy fik udleveret protokoller og kliniske forsøgsrapporter fra Storbritanniens lægemiddelagentur (MHRA) af de to forsøg med fluoxetin, der var baggrunden for lægemidlets godkendelse i 2002.

Uoverensstemmelserne 

Da Gøtzsche og Healy sammenlignede de kliniske forsøgsrapporter fra de to fluoxetinforsøg med det, der var offentliggjort i de medicinske tidsskrifter, fandt de mange problemer. 

Mange selvmordsbegivenheder hos personer, der tog fluoxetin, var blevet udelukket eller var blevet kaldt noget forkert i de offentliggjorte rapporter. 

For eksempel beskrev den kliniske forsøgsrapport i Studie 1 to patienter, der havde forsøgt selvmord efter 12 og 15 dages indtagelse af fluoxetin, men disse hændelser blev udelukket fra tidsskriftsartiklen. 

De fandt problemer med “blindingen” i begge forsøg, hvilket betyder, at forskerne sandsynligvis var klar over, hvilke patienter der fik medicinen, og hvilke, der fik placebo. 

De fandt også ud af, at personer, der indgik i forsøget, og som allerede tog et antidepressivum, kun fik en uge til at “udvaske” stoffet fra kroppen, før de påbegyndte randomiseringsprocessen. 

Dette forårsagede alvorlige abstinenssymptomer hos nogle af de deltagere, som endte i placebogruppen, hvilket gjorde det vanskeligt at fastslå det sande niveau af skader i behandlingsgruppen. 

Da Gøtzsche og Healy analyserede dataene fra det primære resultat – som var depression – var der ingen meningsfuld forskel mellem fluoxetin og placebo. 

Kikkerten for det blinde øje? 

Jeg skrev til begge tidsskrifter og spurgte, om redaktørerne ville overveje at korrigere uoverensstemmelserne og klart beskrive de uønskede hændelser, der ikke blev rapporteret i de publicerede artikler, gennem en berigtigelse. 

Det har ingen af tidsskrifterne gjort. Redaktøren af Arch Gen Psychiatry (nu kaldet JAMA Psychiatry) afviste min kritik af, at to selvmordsforsøg var blevet udeladt fra publikationen af Studie 1, og har ikke foretaget nogen rettelser eller præciseringer. 

Gøtzsche sagde: “Dette er fuldstændig uacceptabelt. Når selvmordsforsøg udelades i tidsskriftsartikler, hvilket er sket i mange sådanne forsøg, ændrer det stoffernes sikkerhedsprofil fuldstændigt. Det er vigtig information, som patienterne bør kende til, før de overvejer, om de skal tage pillerne.” 

Gøtzsche sammenlignede dette med et andet placebokontrolleret forsøg med unge, der blev behandlet med paroxetin (Seroxat eller Paxil). GlaxoSmithKlines’ studie 329 hævdede, at “Paroxetin generelt er veltålt og effektivt”, men da forskere restaurerede forsøgsdataene ved hjælp af myndighedsdokumenter, viste det sig, at det modsatte var sandt. 

“Restaureringen af dataene fra studie 329 viste, at paroxetin hverken var sikkert eller effektivt til behandling af depression hos børn og unge,” sagde Gøtzsche. 

“Mange selvmordsbegivenheder på paroxetin var blevet udeladt eller havde fået en obskur betegnelse, såsom følelsesmæssig labilitet. Jeg betragter dette som svindel,” tilføjede han. 

Redaktøren på J Am Acad Child Adolesc Psychiatry (JAACAP), som offentliggjorde Studie 2 af fluoxetin, sagde, at de ikke ville reagere på kritikken, før uoverensstemmelserne dokumenteret af Gøtzsche og Healy var blev offentliggjort i et fagfællebedømt tidsskrift. 

Processen tog over et år, men Gøtzsche og Healy’s artikel er nu blevet offentliggjort i et fagfællebedømt tidsskrift og sendt til JAACAP for en vurdering. 

JAACAP sagde i en erklæring: 

JAACAP tager sit ansvar for at sikre videnskabelig integritet alvorligt. Som anført i  forfattervejledningen vil en gennemgang af kritikken efter offentliggørelsen blive håndteret i henhold til retningslinjerne fra COPE (Committee for Publication Ethics). Vi vil orienterere dig om resultatet af vores gennemgang. 

Hvorfor betyder det noget? 

Restaureringen af gamle forsøg har afsløret for patienter og læger, at mange af dataene i fagfællebedømte tidsskrifter er ufuldstændige, partiske og ofte håndplukkede.

Udelukkelsen af selvmordsforsøg og selvmord fordrejer den medicinske litteratur og retningslinjer i en sådan grad, at de ikke er til at stole på. Det kan også mindske mulighederne for at bruge mere sikre og mere effektive interventioner såsom psykoterapi. 

”Jeg har hørt fra mange familier, hvis børn begik selvmord på grund af antidepressiva. Vi skal ikke udskrive dem til unge mennesker,” sagde Gøtzsche. 

”Vores metaanalyse af ti forsøg viste, at psykoterapi halverede forekomsten af nye selvmordsforsøg hos patienter indlagt efter et selvmordsforsøg. Det er psykoterapi, de skal have, ikke piller,” tilføjede han.

I sidste ende er det patienterne, der betaler prisen, nogle gange med deres liv, for forvrængede kliniske data og for, at tidsskrifterne nægter at rette grelle fejl. 

Antidepressiva som fluoxetin fordobler risikoen for selvmord og aggression hos børn og unge; de fører ofte til nedsat livskvalitet; de forårsager seksuel dysfunktion hos omkring 50 % af brugerne; og disse skader kan fortsætte længe efter, at de er ophørt med at tage medicinen. 

Konklusionen er, at der ikke synes at være noget rationale for at bruge fluoxetin til unge mennesker til behandling af depression – den nye analyse konkluderer, at stoffet er usikkert og ineffektivt. 

Interessekonflikt: Jeg modtog støtte fra RIAT Support Center til at udgive to Expression of Concerns i 2021.