I foråret udkom Line Top Abildtrups bog ”Aben dialogisk praksis: at lytte verden frem”

Susanne Johansen (samsigt.dk) har tilbragt sommeren i selskab med bogen, og skriver her om den respons som den har vakt hos hende. Susanne er TAOS associate og co-manager på ICCP Norden, det internationale certificeringsprogram i samarbejdsorienterede, dialogiske praksisser.

Denne anmeldelse er blevet til

i en kontekst af sommerens og tilværelsens øvrige levede liv, af ufærdige betragtninger, af mere eller mindre tilfældige nedslag og selvfølgelig ikke mindst af respekt, i ydmyghed og i dialog med denne bog og dens inspirerende forfatter, som tilbyder en anderledes og kærkommen tilgang og forståelse af socialt arbejde end den dominerende.

Andre har forsket, praktiseret og udgivet bøger om Åben Dialog (ÅD), som er blevet til i psykiatrien, i terapeutisk kontekst. Line Top Abildtrup (herefter Line) bygger videre på dette arbejde og denne tilgang, når hun med denne bog breder vingerne ud over hele velfærdsområdet med Åben Dialogisk Praksis (herefter ÅDP). Hun tilbyder læseren nye perspektiver på, hvordan dialogisk tilgang kan styrke både den enkeltes handlekraft og fællesskabets muligheder, når hun sætter dialog, netværk og relationer i centrum for socialt arbejde.

Med udgangspunkt i konkrete erfaringer og levende fortællinger viser bogen, hvordan fagprofessionelle kan lytte, samarbejde og skabe forandring sammen med de mennesker, de møder. Og ikke mindst opfordrer den læseren til at slippe ideen om, at én profession eller én metode har alle svarene.

står der på bogens bagside …

… og videre

Det er et vigtigt budskab i denne bog, at ÅDP ikke handler om at holde møder, stille spørgsmål eller reflektere ud fra en bestemt opskrift …. Det betyder, at ÅDP vil og bør se ud på forskellige måder i. forskellige kontekster.

Line understreger hermed sine intentioner om at sætte den dialogiske tilgang i centrum generelt i socialt arbejde. Med andre ord vil hun, frem for at fokusere på at forandre eller løse noget, bestræbe sig på at undlade at styre møder og samarbejder – uden på forhånd at vide, hvor det bærer hen. I respekt for andre måder at leve livet og forstå tilværelsen på, vil hun bestræbe sig på at møde andre mennesker med en gensidig, åben, inviterende og undersøgende holdning.

Dialogisme

handler ifølge Mikhail Bakhtin om flerstemmighed og om intersubjektivitet – altså om at sproget altid rummer forskellige stemmer, perspektiver og holdninger. Vores tanker og vores identitet formes i mødet med andre mennesker og den omgivende kultur. Vi bevæger os og bevæges sammen gennem livet, i kontekster, netværk og relationer, i muligheder og umuligheder.

Line taler i sin bog om intersubjektivitet som en ide om, at vores subjektivitet, vores identitet og vores psyke ikke er noget, der kommer inde fra os selv, men derimod bliver til gennem vores samspil med andre mennesker.

Og videre

Det betyder ikke, at jeg ikke har en subjektivitet, identitet og psyke, som er unik for mig. Med det betyder, at disse aspekter af mig er formet af de relationer, som jeg gennem livet har været i. Disse aspekter virker gennem hele livet og formes fortsat af de relationer, som jeg er i.

I dette lys finder vi dialogen – for dialogens egen skyld. Dialog, hvor uforudsigeligheden hersker, hvor ingen ved bedst, hvor ingen har patent på sandheden, og hvor deltagerne tilbydes lyttende ører og relevant respons og resonans – med responsen som den umiddelbare reaktion og resonansen som dybere og bredere klangbund.

Fra kolonisator til at opdagelsesrejsende i andre måder at leve livet og forstå tilværelsen på.

For mange år siden mødte jeg kultursociologen Birger Perlt, som blandt meget andet betydningsfuldt talte om bevægelsen fra at være kolonisator til at være opdagelsesrejsende i andre måder at leve livet og forstå tilværelsen på.

Det og ham var jeg optaget af dengang, og denne måde at udtrykke en stor og afgørende bevægelse har siddet fast i mig lige siden. Og netop disse samme bevægelser og budskaber læser jeg i de ideer, som Line præsenterer i sin bog.

Den dialogiske tilgang, med-heden (hvor vi taler MED og ikke OM hinanden), flerstemmigheden og gensidigheden overskrider traditionelle opdelinger mellem videnskab, kunst og det levede liv. Det gælder på det generelle plan, hvor den er et opgør med det dominerende et verdensbillede. Og det gælder på det (med-)menneskelige plan, hvor opmærksomhed og søgelys rettes mod lokal viden, kontekster, usikkerhed og bevægelighed, flerstemmighed.

ÅDP betegner således en anden vej at gå i velfærdsarbejdet, en anderledes professionalisme. En professionalisme, som sætter fokus på den lokale viden og menneskers levede liv frem for den dominerende ide om, at den globale, teoretiske viden med alle svarene har forrang. Og en professionalisme, som ændrer den traditionelle faglige positionering som kolonisatoren med alle svarene til at blive den opdagelsesrejsende i mødet og dialogen med den anden.

ÅDP som en skillevej

Formålet med dialog i ÅDP er ikke at sætte ind med noget. Formålet med dialogen er dialog. For ÅDP vokser ud af erfaringer med, at vi bliver til som mennesker gennem dialog. Mennesker, der kan orientere sig og handle, skriver Line et sted i sin bog.

Med sit fokus på at introducere til ÅDP på måder, der kan relatere bredt til velfærdsarbejde, lykkes hun på denne måde med at balancere sine budskaber, som på den ene side konkret og tydeligt beskriver en filosofisk dialogisk tilgang til socialt arbejde og på den anden også understrege det mulige og det bevægelige.

Menneskers lever ikke statiske liv, vores liv følger kun yderst sjældent en manual. Bevægelige kontekster og relationer, uforudsete møder og hændelser besværliggør den sikre målstyring og udfordrer selve ideen om, at menneskers liv kan styres og kontrolleres.

Vi må kontinuerligt stille spørgsmål til de dominerende stemmer, som ofte fortæller os, hvordan mennesker ER, mens vi forsøger at fastholde opmærksomheden på, hvordan vi udvikler os sammen, hvordan vi tærer på, næres af og hele tiden lærer af hinanden. Hvordan begge parter uundgåeligt skabes, bevæges og forandres i kontekster, i fællesskaber, i møder og i dialoger.

Denne tilgang, dette filosofisk/dialogiske ståsted, dette paradigme om man vil, omfavner både medmenneskelighed, nærhed, nysgerrighed og usikkerhed, og det lader sig ikke styre, planlægge endsige indkredse af manualer.

Line´s bog indeholder mange gode og underbyggede bud på, hvad den tilgang, dette paradigmeskifte kan indebære i praksis, herunder dilemmaer, anderledes væremåder og positioner. Under overskrifter som ´At holde op med at vide bedst`, At holde op med at prøve at få nogen til noget´, ´Hvad så med vores faglighed` reflekteres der over intentioner og erfaringer og noget af det midt imellem.

Med ÅDP-tilgangen og de 5 kerneforståelser som en (anden) måde at forstå, agere og være i verden på, tilbydes læseren således et alternativ til den dominerende stemme, som kalder på klassisk, traditionel faglighed og professionalisme.

De fem kerneforståelser

Line har samlet sit bud på de forståelser og intentioner, som kendetegner ÅDP, i følgende fem kerneforståelser, … fordi, som hun skriver, det kan være hjælpsomt, når man ønsker at arbejde med ÅDP i forskellige kontekster:

·       Kontekst og netværk frem for individualisering

·       Åbent og ukontrollerbart frem for fastlagt

·       Med-hed frem for om-hed

·       Dialog frem for spørgsmål og svar

·       Mulighedsskabende sprogbrug frem for styrende

De enkelte kerneforståelser uddybes enkelt, letforståeligt og inspirerende på måder, som lader det være op til den enkelte at bygge videre på dét, som var i forvejen. Uanset, hvad dét nu var. Som det nu er i den dialogiske verden. Mennesker lever og bevæger sig i og imellem kontekster. Når vi møder hinanden åbent som (med-)mennesker, ved vi aldrig, hvor det kan føre os hen og hvad der kan ske – med os selv, med den anden, med dem omkring …

Be curious about each other, listen carefully. Dialogue is not only about spoken words.

Harlene Anderson, ICCP-konferencen i Bratislava 2026

Det, vi tænker og gør, er ikke bare det, vi tænker gør. De mindste fænomener er indlejret i større kulturelle forhold og sociale sammenhænge

Line Top Abildtrup introducerer med sin bog Åben Dialogisk Praksis. At lytte verden frem en velkommen anden vej at gåi socialt arbejde end den traditionelle.

Bogen er relevant og velskrevet og præget af etik og nærvær og respekt og kærlighed til menneskelivet. Den er i både sprog og form inviterende, inkluderende og bevægende, mens den bygger på både udefra betragtninger og på indefra perspektiver, på flerstemmighed og på gensidighed, på erfaringer og betydninger af de helt små ting i de helt store, ligesom den – i teori som i praksis – tilbyder andre væremåder og håbefulde perspektiver på menneskers måder at møde hinanden og verden på.

These kinds of conversations never end, because you never fully understand.

Harlene Anderson, ICCP-konferencen i Bratislava 2026.

Som det fremgår, har Line´s bog været med mig og inspireret mig til at svæve og væve rundt i det dialogiske landskab, som det ser ud for mig, lige her og nu, i denne varme sommer. Den har undervejs og løbende givet megen stof til eftertanker, refleksioner, oplevelser af forbundethed, og den er for mig endnu en bekræftelse på, at flammen i et filosofisk dialogisk verdensbillede fortsat brænder og vokser i stadig bevægelse omkring menneskemøder, relationer og netværk.

Susanne Johansen samsigt.dk