Skrevet af Jørn Ditlev Eriksen
Om Marius Romme, stemmehørernetværkets betydning og hvorfor historien stadig er vigtig

Da nyheden kom om Marius Rommes død, blev jeg mindet om, hvor stor betydning han har haft for mange mennesker.

For mange mennesker uden for stemmehørernetværket er Marius Romme måske blot navnet på en hollandsk professor. Men for tusindvis af stemmehørere, pårørende og fagpersoner verden over repræsenterer han noget langt større. Sammen med Sandra Escher var han med til at starte en bevægelse, der udfordrede den dominerende forståelse af stemmehøring og skabte håb for mennesker, som ofte havde fået at vide, at deres fremtid var begrænset af psykisk sygdom.

Sandra Escher døde for nogle år siden. Nu er Marius også borte. Men den bevægelse, de var med til at skabe, lever videre og er stærkere end nogensinde.

Når stemmer forstås som et tegn på sygdom

Jeg har aldrig hørt om et menneske, der vågner efter et mareridt og tænker:

“Hjælp, jeg er ved at blive sindssyg.”

De fleste af os accepterer, at drømme kan være mærkelige, skræmmende, symbolske og følelsesmæssigt betydningsfulde. Vi forstår intuitivt, at de ofte har forbindelse til vores liv, vores relationer og vores følelsesliv.

Men når mennesker hører stemmer eller ser syner, mens de er vågne, bliver oplevelsen ofte mødt på en helt anden måde. I mange år har den dominerende forståelse været, at sådanne oplevelser primært er symptomer på alvorlig psykisk sygdom.

Det var netop denne antagelse, som Marius Romme og Sandra Escher begyndte at udfordre. Ikke fordi de benægtede lidelsen når man hører problematiske stemmer. Men fordi de opdagede, at stemmer ofte giver mening, når man undersøger menneskers livshistorier. At stemmer og syner ikke opstår i et tomrum, men ofte hænger sammen med traumer, belastninger, konflikter, tab eller andre livserfaringer.

Og ofte ligesom drømme, udtrykker de sig i metaforer der kan tolkes. Og måske vigtigst af alt: At mennesker kan lære at forstå og forholde sig til deres stemmer på nye meningsfulde måder.

Normalisering som drivkraft

Noget af det mest revolutionerende ved stemmehørernetværket er egentlig ganske enkelt.

At normalisere stemmehøring som en naturlig menneskelig reaktion.

Når oplevelserne normaliseres, sker der noget vigtigt. Der opstår handlemuligheder, hvilket er i skærende kontrast til at få at vide, at stemmer er symptom på en kronisk sygdom, du skal lære at leve med. Når man forstår, at man er et almindeligt menneske kan skammen mindskes og oplevelserne kan deles med andre, hvilket kan fjerne følelsen af at være alene med sine oplevelser.

I stedet for udelukkende at spørge: “Hvordan får jeg stemmerne til at forsvinde?” kan man begynde at spørge:

“Hvad fortæller stemmerne om det liv, jeg har levet?”

“Hvilke følelser er de forbundet med?”

“Hvordan kan jeg få et bedre forhold til stemmerne og lære at leve bedre med dem?”

Disse spørgsmål har åbnet nye veje for tusindvis af mennesker.

Recovery i praksis

Da recovery-begrebet for alvor begyndte at vinde frem i Danmark omkring år 2000, blev mange inspireret af forskningen, der viste, at mennesker kunne komme sig efter selv alvorlige psykiske vanskeligheder.

Men ét spørgsmål stod tilbage: Hvordan understøtter man recovery i praksis?

Her har stemmehørernetværket haft en særlig styrke.

Gennem fortællinger, gensidig støtte og meningsskabelse har mennesker fundet nye måder at forstå deres oplevelser på. Mange fortæller om liv, der tidligere var præget af tunge diagnoser, omfattende medicinering, isolation og lave forventninger til fremtiden.

Ikke alle følger samme vej. Men mange beskriver et vendepunkt, da de mødte andre stemmehørere og opdagede, at de ikke var alene.

At de ikke blot var kroniske patienter, men mennesker med håb, drømme, ressourcer og muligheder.

For mange er det blevet begyndelsen på en ny historie.

Fra et vandrehjem til Hafnia Hallen

Tilbage i 2007 afholdte vi den internationale stemmehører kongres i København, hvor det mere havde karakter af et møde.

Vi boede sammen på et vandrehjem ved kanten af en skov. Om dagen holdt vi oplæg og diskuterede netværkets fremtid. Om aftenen fortsatte samtalerne ved lejrbålet. Nogle gange helt til solen stod op. Det var små forhold, men ideerne var store.

Marius Romme var der. Sandra Escher var der. Mennesker fra mange lande var samlet omkring en fælles vision om at skabe et mere menneskeligt og håbefuldt syn på stemmehøring.

Når jeg ser billederne i dag, bliver jeg både glad og rørt. For dengang kunne ingen vide, hvor stort vores netværk ville blive.

I 2026 vender World Hearing Voices Congress tilbage til København. Denne gang skal vi ikke mødes på et vandrehjem i skoven. Denne gang samles vi i Hafnia Hallen, hvor der er plads til 350, for at få plads til de mange deltagere fra hele verden.

På mange måder fortæller den udvikling historien om stemmehørernetværkets betydning bedre end ord kan.

Et levende bibliotek af menneskelige historier

Årets kongres har temaet: Every Person Is a Story.

Det tema kunne være formuleret af Marius Romme og Sandra Escher selv.

For hele bevægelsen bygger på den grundlæggende idé, at mennesker ikke kan reduceres til diagnoser, kategorier eller symptomer. Vi må lytte til det enkelte menneskes historie og stemmernes historier.

På kongressen mødes stemmehørere, pårørende, fagpersoner og forskere som ligeværdige deltagere i et fælles læringsrum. Her er erfaring ikke mindre værd end forskning. Og forskning ikke mere værd end erfaring.

Det er måske netop derfor, at så mange mennesker beskriver deres første kongres som en livsforandrende oplevelse. Ikke fordi de finder alle svarene. Men fordi de finder et fællesskab og opdager, at de ikke står alene.

At kende sine rødder

I år vil Paul Baker og Dirk Corstens holde et keynote-oplæg om Intervoices historie og bevægelsens rødder.

Det føles mere aktuelt end nogensinde. Når mennesker som Sandra Escher og Marius Romme ikke længere er her, bliver det vores fælles ansvar at fortælle historien videre.

Ikke af nostalgi.

Men fordi fremtiden bliver stærkere, når vi husker, hvor vi kommer fra.

Fra et lille møde på et vandrehjem.

Til en international bevægelse.

Fra håbløshed til håb.

Fra sygdomsfortællinger til menneskelige fortællinger.

Det er måske den vigtigste arv efter Marius Romme og Sandra Escher.

Og den arv lever videre.

Om Jørn

Jørn Ditlev Eriksen er psykiatrisk sygeplejerske, recovery-orienteret konsulent, supervisor og international foredragsholder. I snart 30 år har Jørn været optaget af, at udvikle mere menneskelige og dialogbaserede tilgange i forhold til mennesker med svære psykiske problemer. Siden år 2000 har han været blandt de centrale kræfter i udviklingen og udbredelsen af stemmehørernetværket og recovery-orienterede tilgange i Danmark. Han var drivkraften bag etableringen af Stemmehørernetværket i Danmark og har i 16 år været bestyrelsesmedlem i det internationale stemmehørernetværk Intervoice.

Som forstander i Lyngby var Jørn foregangsperson i udviklingen af recovery-understøttende tilbud.

Jørn arbejder i dag som konsulent, hvor han hjælper organisationer med at udvikle recovery understøttende tilbud og arrangerer uddannelsesforløb om stemmehøring og recovery.  

Jørn arrangerede i 2026 World Hearing Voices Congress i København.